Svendborg Julen 1981
Disse beretninger er fortalt mig af min farbroder Christian Quistgaard Bay. De er fortalt ham af min farfar Christian Bay f. 17.10.1835 i Rudkøbing, som selv har oplevet disse hændelser.
Farfar var søn af købmand Jens Pilegård Bay i “Strandgården”. Farfar opholdt sig i et par år i England og Skotland, for at uddanne sig indenfor handel.
Min Farfar kom hjem fra sit udlandsophold en tidlig morgen, formodentlig med et af sin fars skibe, som ankrede op i havnen.
Farfar gik hjem til “Strandgården” og op ad den høje trappe. Da han var næsten oppe, kom en mand ud af døren. Farfar bad ham vente lidt, for at han kunne komme ind. Men døren lukkedes for næsen af ham. Manden gik hurtigt ned ad trappen på den anden side, farfar fulgte efter ham, idet han var bange for, at der var sygdom i hjemmet, og at den fremmede var læge. En læge på dette tidspunkt af døgnet, måtte betyde alvorlig sygdom.
Manden gik op ad Brogade, hen ad Ramsherred, Vinkældergade, Nørregade og drejede ind i Sidsel Bagerssgade. Farfar måtte haste af sted, men da han nåede Sidsel Bagergade, var manden forsvundet.
Farfar vendte om, og gik hjem, hvor han til sin store lettelse konstaterede, at der ikke var nogen syge der. Han følte sig nu irriteret over mandens dårlige opførsel, og fortalte senere sin mor om mødet med den fremmede.
Farfar var kendt for at være en meget nøgtern og jordnær mand, han beskrev den fremmede som en kraftig mørkklædt herre. Påklædningen kunne have passet på en læge eller måske på en skibskaptajn i landgangstøj. Farfar mente, at den fremmedes måde at gå på , kunne tyde på det sidste.
Farfars mor fortalte så, at gæsten kunne være den gamle kaptajn, som gik rundt og ledte efter sin gravsten. Dette skulle være en af de ligsten, som man solgte på auktion , fra kirken i 1836. Der fandtes en af de sten som trappesten ved en af Strandgårdens bygninger. Farfar fik også at vide at den der havde set skibskaptajnen, inden længe ville forlade øen.
Farfar forlod i 1860 Rudkøbing, angiveligt på grund af dårligt helbred, han overtog en gård i Jylland.
Under et senere besøg hos sine forældre i “Strandgården” blev farfars lille datter Augusta syg, og mens familien havde gæster nede i stuerne, passede en barnepige barnet ovenpå. Barnepigen gik et øjeblik for at hente noget til barnet. Da hun kom tilbage, så hun en ældre herre stå ved barnets seng. Hun mente, det var en af gæsterne, og ventede lidt med at gå ind til barnet. Hun lagde mærke til at barnet ikke var bange for den fremmede, hun hørte ikke den fremmede tale til barnet, og bemærkede ikke den fremmede forlod barneværelset.
Man fandt senere ud af, at ingen af gæsterne havde besøgt barnet. Barnepigens beskrivelse af gæsten svarede til farfars opfattelse af skibskaptajnen.
Historien er skrevet ned af Else B.F. Andersen f. Bay Svendborg